1. Itsarnitsat nunamiittut takukkit Seeing the Archaeological Landscape Se det arkæologiske landskab

Nuna ingerlaffigisat itsarnisaqarneranik takussutissaqaqaaq. Sinerissap qaniliartornerani qattuninnguit sananeqarsimasut ivikkanik issuatsiaanillu qallerneqarsimasut ujakkit. Taakku tassa illukut ukiunik 750 – 300-nik pisoqaassusillit. Piffissami tassani Sermermiut pingaaruteqartuupput pisoqarfiullutillu. 1700-kkut aallartilaarneranni Sermermiut nunatta kitaani nunaqarfiit annersaasa ilagivaat.

There are many archaeological clues that can be observed as you pass through. Approaching the shoreline, look for a series of small and erratically shaped hills that are covered by dense grasses and moss. These are ruins of houses dating from about 750 to 300 years ago. Sermermiut was an important and vibrant place during these times. By the Early 1700s, it was one of the largest Inuit communities in West Greenland.

Der er mange arkæologiske spor at se på turen. Når du nærmer dig kystlinjen, skal du kigge efter en række små og uregelmæssigt formede bakker, som er dækket af tæt græs og mos. Det er husruiner, som er mellem 750 og 300 år gamle. Huse bygget i en tid, hvor Sermermiut var en boplads fuld af liv. I begyndelsen af 1700-tallet var Sermermiut et af de største inuitsamfund i Vestgrønland.

Sermermiut illukoqarfiit takussassiarinerat. Outlines of ruin structures at Sermermiut. Oversigt over ruiner i Sermermiut.
Sermermiuni illukut ilaat. Assiliisoq Pauline Knudsen. Ruin of a house structure at Sermermiut. Photo by Pauline Knudsen. Husruin i Sermermiut. Foto: Pauline Knudsen.

2. Atortut saarngillu Artifacts and Bones Artefakter og knogler

Imaassinnaavoq aamma atortunik saanernillu nunap neriorneqarsimasup qaavani nuisasunik takusaqartutit. Taakku pisoqarujussuusinnaapput, pisoqaanersaat Saqqaq-kulturip nalaaneersuusinnaapput ukiullu 4400-t tikillugit pisoqaassuseqarsinnaallutik. Atortunik takusaqassaguit eqqaamajuk tigussannginnakkit aammalu aqqusinermiiginnassagavit.

You may also see artifacts and bones visible on surfaces affected by erosion. These can be quite old, and the earliest examples date to the Saqqaq period, up to 4400 years ago. If you see artifacts, remember that it is important to leave them in place and stay on the boardwalk or other marked pathways.

Måske vil du se artefakter og knogler på eroderede overflader i landskabet. Disse efterladenskaber fra bopladserne kan være meget gamle. De tidligste kan stamme fra Saqqaq-perioden, som startede for 4400 år siden. Artefakterne må ikke røres eller tages op. Husk at blive på stien.

Qarsup naqqua ujarak Saqqaq-kulturimeersoq. Ass. Pauline Knudsen. Stone arrowhead from the Saqqaq period. Photo by Pauline Knudsen. Pilespids af sten fra Saqqaq perioden. Foto: Pauline Knudsen.

3. Ilerrit ujaqqanillu sanaat Burials and Stone Structures Grave og stenstrukturer

Imaasinnaavoq aqquserngit pisuffissat eqqaanni ujaqqat aaqqissuullugit iliorarneqarsimasut takugitit. Taakkua amerlanersaat sanaajupput assigiinngitsunik atuuffillit. Ilaat tuperfikuusinnaapput, talut imaluunniit ilerrit inuit saarnginik imallit. Tamakku tamarmik inuit Kangiatalu avatangiisiisa piffissap ingerlanerani susassareqatigiissimanerannik paasissutissiipput. Taakku tammatsaalineqarnissaat pingaaruteqarluinnartuuvoq.

Alongside the walking paths, you may also see clusters of arranged stones. Most of these are archaeological features which had different functions. Some are tent rings, hunting blinds, or burials containing human remains. Each of these features offers insight on the relationship between Inuit and the environment of the Icefjord through time. It is very important to project and preserve these features.

Langs med vandrestierne er det også muligt at se stenformationer. De fleste er arkæologiske strukturer, som har haft forskellige funktioner. Nogle er teltringe, jagtsenge eller grave, der indeholder rester af mennesker. Hver af disse strukturer kan give indsigt i forholdet mellem inuit og Isfjordens miljø gennem tiden. Det er derfor meget vigtigt at dokumentere og bevare dem.

Assip qeqqaniippoq iliveq ujaqqat aaqqissuullugit sananeqarsimasoq. Ass. Pauline Knudsen. The pile of stones at the center of the photo is a grave. Photo by Pauline Knudsen. Arrangementet af sten i midten af billedet er en grav. Foto: Pauline Knudsen.
Ilerrit marluk ujaqqanik aaqqissuussanik sanaat. Ass. Pauline Knudsen. The two piles of stones in the photo are graves. Photo by Pauline Knudsen. De to strukturer af sten er grave Foto: Pauline Knudsen.

4. Qeriuaannartoq Permafrost Permafrost

Issut qaleriiaat assimi takuneqarsinnaasut inunnit pilersinneqarsimapput. Ulluinnarni suliat soorlu piniartukkormiuni suliarineqartartut naasut ilaannik naggorissaataasarput. Naasut toqullutik issunngorsimasut nunamut oqorsaataasarput, taamaasillunilu nunap ilaa qeriuaannartunngortarpoq.

Layered soil accumulation, such as those exposed in the photo, were created through the activities of people. Daily tasks associated with hunting life promoted the growth of certain vegetations, which helped create and insulate the ground allowing the production of permanently frozen soils.

De ophobede jordlag, som ses på billedet, er blevet skabt ved menneskelige aktiviteter. Jagtlivets daglige gøremål og efterladenskaber, førte til fremvæksten af forskellige former for vegetation, der med tiden blev omdannet til isolerende jordlag, som skabte betingelserne for permafrost.

Qajaani Ilulissat Kangerluanniittumi itsarnisarsiuut assaavianni assilisaq. Ass. Jørgen Meldgaard. Photo from an archaeological excavation at the site of Qajaa in the Icefjord. Photo by Jørgen Meldgaard. Fotografi fra den arkæologiske udgravning af Qajaa - en arkæologisk lokalitet i Isfjorden. Foto: Jørgen Meldgaard.

5. Itsarnitsat aasimanngitsut Unique Preservation Enestående bevaringsforhold

Sananeqaatit uumassuseqarsimasut qeriuaannartumi asiuneq ajorput, taamaammat Ilulissat Kangerluata sineriaani itsarnisaqarfiit immikkuullarissuupput. Soqqaq, amernik atisaliat allallu asiujasut ukiunik tusindilikkuutaanik pisoqaassusillit allannguuteqarsimanngitsut nassaarineqarsinnaapput. Sumiiffini allani nassaassat taamaattut qaqutigoorluinnarput.

Permafrost results in excellent preservation of organic materials, which is one of the reasons that archaeological sites along the Icefjord are so special. Baleen, sinew cordage, skin clothing, and other rare and fragile artifacts that are 1000s of years old can be perfectly preserved. There are very few places in the world where such artifacts preserve this way.

En af årsagerne til at de arkæologiske lokaliteter langs Isfjorden er så enestående, skal tilskrives permafrostens evne til at nedfryse og bevare organiske materialer. Tusind år gammel barde, sene-tråd, skinbeklædning og andre sjældne artefakter er blevet opbevaret i perfekt stand.

Arferup soqqaanik allunaasiaq qilernertalik nunap qeriuaannartup aanneratigut saqqummersimasoq. Ass. Matthew Walls. A knotted chord made of whale baleen exposed by permafrost melt. Photo by Matthew Walls. Knyttet snor fremstillet af hvalbarde, som er smeltet frem af permafrosten. Foto: Matthew Walls.

6. Nunarsuatsinni silaannaap kissatsikkiartornerata sunniutai The Impact of Global Climate Change Påvirkningen fra den globale klimaændring

Aasat sivitsoriartortut, silaannaq kissatsikkiartortoq siallikulanerujartornerlu assigiinngitsutigut innarliinernik kinguneqarput. Sermermiuni, silaannaap pissusiata allanngornerata itsarnitsanut kingunipilui takusinnaavatit. Assip takutippai sumiiffinnik ukiut marluk ingerlaneranni, tassa 2018-ip 2020-llu akornanni, malunnaatilimmik allanngorsimasunik misissukkat.

Longer warm seasons, elevated annual temperatures, and increased rainfall are responsible for significant destructions. At Sermermiut, you can directly witness the impact of climate change from an archaeological perspective. The image shows an analysis of areas that changed significantly in a two-year period between 2018 and 2020.

Længere varmeperioder, forhøjede gennemsnitstemperaturer og øget nedbør er årsag til betydelig nedbrydning. På Sermermiut kan du opleve klimaforandringernes påvirkning, set fra et arkæologisk perspektiv. Billedet viser en analyse af områder, der har gennemgået væsentlige forandringer over en toårig periode.

Sermermiuni nunap qaavani allannguutit 2018-2020. Tungujortortaat allannguuteqarpallaanngillat, sungaartumilli aappaluttumillu qalipaatillit 30 cm-init annertunerusumik allannguuteqarsimapput. Surface changes at Sermermiut 2018-2020. Blue areas have little change, and areas in yellow to red have changed over 30cm. Overfladeændringer i Sermermiut i perioden 2018-2020. I de blå områder er der sket mindre ændringer, mens der i de gule og røde områder har flyttet sig mere end 30 cm.

7. Nunap ilaa aattartoq itisiartuinnarpoq Deepening of the Active Layer Væksten af det aktive lag

Attakut ikiariit alliit qeriujuaannartuupput, nunali qaaniittoq ukiut tamaasa aattarpoq qereqqittarlunilu. Kissatsikkiartorneranili Sermermiuni nunap aattartup itisiartornera itsarnitsanut arlalinnik kinguneqarpoq. Uumasuaqqat issumiittut uummartarput sunaluuniillu uumassuseqarsimasumit sanaaq nerisarlugu, aamma nuna imermik uninngatitsisinnaanerulersarpoq taamaattumillu nakkaalersarluni allatigullu allannguuteqartarluni.

The deepest layers below the surface remain permanently frozen and above this the “active layer” thaws and refreezes each year. With increased annual temperatures, the active layer at Sermermiut is deepening, which has a variety of archaeological consequences. Within the soils, microorganisms awaken and feed on the organic remains, and the sediment can absorb more water resulting in small slides and other changes.

Ovenpå de dybeste jordlag, der forbliver permafrosne, ligger ”det aktive lag”, som hvert år, tør op, for igen at fryse. Med stigninger af gennemsnitstemperaturen, vokser det aktive lag år for år. I Sermermiut har det forskellige arkæologiske konsekvenser. Mikroorganismerne i jorden liver op og spiser af de organiske materialer og jorden kan suge mere vand, hvilket resulterer i små jordskred og andre forandringer.

Qajaani Jørgen Meldgaardip assilisaa. Photo from Qajaa by Jørgen Meldgaard. Foto fra Qajaa taget af Jørgen Meldgaard.

8. Ippik nakkaattoq The Topple Edge Nedbrydning af skrænten

Sermermiuni nunap qeriuaannartup aakkiartornerata kinguneri sinerissami qunneeqqanilu malunnarnerpaapput, taakkunanimi itsarnisaqarfik nakkaalluni milliartorpoq. Ukiut tamaasa itsarnisaqarfiup ilaa annertooq immap ulittarfianut nakkaattarpoq. Nakkaanerup sukkatsikkiartortup naggataatigut illut sinneruttut nusussavai.

The effects of thawing permafrost at Sermermiut are most noticeable along the shoreline and small gullies, where the site is rapidly retreating. Every year, large chunks of the site collapse and topple into the tide zone. As the retreat accelerates, it will eventually remove the remaining house structures.

Konsekvenserne af permafrostens optøning ved Sermermiut ses tydeligst ved kystlinjen og dens mindre kløfter. Hvert år kollapser store stykker af bopladsen og skrider ned i tidevandszonen. Efterhånden som processen tiltager, vil den til sidst helt udslette de tilbageværende husruiner.

Ippik sisujartorpoq. Ass. Matthew Walls. Receding topple edge. Photo by Matthew Walls. Den vigende skrænt. Foto: Matthew Walls

9. Aserfallakkiartornerup annikillisarnissaa Minimizing Impact Minimering af nedbrydningen

Sermermiuni kissatsikkiartornerup kingunerinik ikilisaanermi ilappituisinnaavutit aqqusinikkuinnaq pisuttaruit. Aqqusinniap 2009-mi naammassineqartup siornatigut pisuinnaat nunap naanera nungullartittarpaat taamaasillutillu nunap nungujartorneranut sukkatsisaaqataallutik. Aqqusinniap naammassinerata kingorna nuna nungullarsimagaluartoq naaqqilersimavoq.

At Sermermiut, you can help to minimize impact by staying on the boardwalk. Prior to its completion in 2009, pedestrian pathways impacted surface vegetation, which accelerated damage. Since completion, vegetation has started to recover which helps to protect the site.

I Sermermiut kan du bidrage til at minimere nedbrydningen ved at gå på træstien. Før den blev færdig, blev der nedtrådt stier i vegetationen, som fremskyndede nedbrydningen. Efter etableringen af træstien er overfladevegetationen kommet tilbage. Det har hjulpet til med at forhale nedbrydningen af landskabet.

Nunap nungullarnera aammalu naqqissimanera, timmisartumit assilisanit allannguutaasimasut ersipput. Ass. Asiaq. Images depict damage and recovery of vegetation. Aerial photos from Asiaq. Billerne viser nedbrydning og genetablering af vegetionen. Luftfoto fra Asiaq.

10. Sermermiut siunissami Sermermiut and the Future Fremtiden for Sermermiut

Sermermiuni allannguutit nakkutigineqarput itsarnitsat pingaaruteqarnerit annaaneqartinnagit iliuuserisassanik tulleriiarinissaq siunertaralugu. Suliaq taanna pingaaruteqartuuvoq tassami Sermermiuni inuit siuliisa avatangiisillu immikkuullarissut Qeqertarsuup Tunuaniitut piffissami sivisuumi susassareqatigiissimanerannik takussutissaqarmat.

Changes at Sermermiut are being monitored to prioritize archaeological efforts at important parts of the site before they are lost. This work is critical because Sermermiut provides record of the long relationship between Inuit ancestors and the unique environment of Disko Bay.

Forandringerne i Sermermiut overvåges, så det arkæologiske arbejde i de vigtige områder af bopladsen kan prioriteres, før den forsvinder. Det er en vigtig opgave, fordi Sermermiut giver vidnesbyrd om det lange samspil mellem inuits forfædre og det enestående miljø i Diskobugten.

Sermermiut Kangialu. Ass. Matthew Walls. Sermermiut and the Icefjord. Photo by Matthew Walls. Sermermiut og Isfjorden. Foto: Matthew Walls.

Sermermiut: Inuit avatangiisaat Sermermiut: An Inuit Environment Sermermiut: Et inuitmiljø

Ilulissat Kangerluani nuna kultureqarfiusoq ilisimasassarsiorfigiuk Discover the cultural landscape of the Icefjord Tag på opdagelse i Isfjordens kulturlandskaber

Kangianut qisummik aqquserniaq nunatsinni itsarnisaqarfiit pingaaruteqarnerpaat annerpaallu ilaat Sermermiut aqqusaarlugu ingerlavoq.

Tassani attakut qaleriiaat ilaat qeriuaannartuupput taamaammallu atortunik aserfallassimanngitsunik nassaartoqarsinnaalluni. Kisiannili pissutsit taakku silaannaap allanngorneranit sunnerneqarput.

Uani 3d-nngorlugu Sermermiuni angalaarussinerup siulitta inuit taakkulu siuliisa ukiut 4400 matuma siornatigulli tassani nunaqartarsimasut takussutissanik ilisarinnissinnaanngortissavaatit. Silaannaap kissakkiartornerata Sermermiunut qanoq kinguneqartitsinera aamma takusinnaalissavat.

The boardwalk to the Icefjord passes through one of the largest and most important archaeological sites in Greenland.

Sermermiut has buried layers that remain frozen, which can result in unique preservation of artifacts. However these conditions are sensitive to climate change.

This 3d tour of Sermermiut will help you identify traces associated with Inuit ancestors and close relatives who lived here from about 4400 years ago. The tour will also help you to observe the ways that warming is impacting Sermermiut.

Træstien til Isfjorden løber igennem et af de største og vigtigste arkæologiske lokaliteter i Grønland, som hedder Sermermiut.

I Sermermiut findes jordlag, som forbliver frosne og derfor giver enestående betingelser for bevaring af artefakter. Betingelserne påvirkes dog af klimaforandringer.

Denne 3d rundvisning vil gøre dig i stand til at se spor, som kan relateres til inuits forfædre og deres tæt beslægtede forgængere, som levede her fra 4400 år tilbage i tid. Rundvisningen vil også gøre dig i stand til at se klimaændringernes påvirkninger i Sermermiut.

  • Nikisiguk Move Flyt

    Inuak ataaseq nikisitsisarpoq Move with one finger Flyt med en finger

  • Kaavisiguk Rotate Roter

    Inussat marluk kaavisitsisarput Rotate with two fingers Roter med to fingre

  • Allisiguk Zoom Zoom

    Inussannik marlunnik pussuguk Pinch with two fingers Knib med to fingre